KUE – Format 2

Mellem ressourcetræk og nogle erfaringer

Tilgangen kan anvendes i indsatser, hvor I som uddannelse har afsat tid til udvikling og evaluering af en indsats. Processen foregår i to bølger, retningsbølgen og praksisbølgen, begge består af tre faser, som uddannelserne gennemfører i samarbejde med DIKO. De tre faser afsluttes med en evaluering, som kan danne afsæt for en ny iteration.

Uddannelsesleder, deltager i pilotprojektet:

“Læringsantagelsen er meget vigtig, at vi drøfter i fællesskab. Nedslagene skal også tænkes sammen og drøftes med DIKO, så vi ikke overser noget. DIKO udfordrer vores forudindtagelser. De kvalificerer vores arbejde og tanker.”


Projektfaser

Værktøjer:

Situationsanalysen er et værktøj til en systematisk og enkel analyse af den praksis, I ønsker at udvikle og evaluere i fællesskab.

På baggrund af situationsanalysen formuleres en læringsantagelse for den praksis, der skal udvikles og evalueres.

Forandringsteori fra Retningsbølgen kan besøges for at rammesætte indsatsen, der evalueres. Forandringsteorien er med til at give et konkret overblik ift. planlægning og et detaljeret blik for hvilke sammenhænge, der skal undersøges i evalueringen.

Evalueringsplanen bidrager til at skabe overblik over hvilke nedslag og aktiviteter, der skal udføres hvornår og hvem, der er involveret.

Skema for mål og tegn udformes for at sikre fokus på, hvilke mål, der arbejdes med i evalueringsnedslaget. Det drejer sig både om proces-, progressions- og resultatmål samt hvilke tegn, der kan opstilles for det enkelte mål. Målene og tegnene kan man selv udforme fra bunden eller tage afsæt i Bruttolisten fra Retningsbølgen, hvor man kan få inspiration eller plukke i forskellige allerede udformede mål og tegn.

Evalueringsdialogen har afsæt i læringsantagelsen og er opdelt i bagudrettede og fremadrettede spørgsmål. Formålet er at videreudvikle den praksis, som læringsantagelsen handler om gennem det lærte.

På baggrund af evalueringsdialogen udformes et nyt evalueringsnedslag, som I ønsker at fokusere på i indsatsen. Udfyld i skema for Mål og tegn for evalueringsnedslag. Afhængig af erfaringerne fra evalueringsdialogen og det nye evalueringsnedslag, genbesøg da læringsantagelsen i forhold til relevans.

Hvis du vil se værktøjs-skabelonerne for formatet, så klik på knappen for at downloade de fem skabeloner automatisk. Skabelonerne står tomme er derfor klar til at du kan anvende dem med det samme.

Du kan komme tilbage til siden om Kollaborativ Udvikling og Evaluering HER eller læse mere om de andre formater gennem nedenstående links.

Format 1: Mindst muligt ressourcetræk og få erfaringer med Kollaborativ Udvikling & Evaluering

Tilgangen anvendes i indsatser, hvor I som uddannelse eller afdeling har mindre tid til udvikling og evaluering. 

Format 3: Stort ressourcetræk og solide erfaringer med Kollaborativ Udvikling & Evaluering 

Tilgangen anvendes i indsatser, hvor der er fokus på evaluering som strategisk driver for udvikling af uddannelsen. Der skal være afsat tid til en løbende udvikling og evaluering.