Diskussionsforum i Itslearning


Hvad kan diskussionsforum i Itslearning? 

I Itslearning har du mulighed for at oprette det, der hedder et diskussionsforum. Et diskussionsforum bruges til at dele og kommentere åbent, som du måske kender det fra diskussionsfora andre steder på nettet. Et diskussionsforum kan være knyttet til en enkelt lektion eller et helt forløb i Itslearning. De studerende kan i et diskussionsforum skrive indlæg, men det kan også bruges til at uploade videoer, billeder, podcasts eller lignende. Udover at kunne anvendes som et sted for diskussion, kan du også anvende diskussionsfora til peer feedback.

Hvorfor arbejde med diskussionsfora? 

  • Udvidelse af læringsrummet.
  • Kan understøtte aktiv læring både før, under og efter​.
  • Fastholdelse af diskussion og mulighed for repetition​.
  • Kan give studerende, som er tilbageholdende i timernes hurtige dialog, mulighed for at tænke sig om og formulere sig skriftligt​.
  • Åbenhed i forhold til de studerendes arbejdsprocesser og fremskridt​.
  • Støtte den studerendes refleksion over egne erfaringer i læringsaktiviteten.  
kurser e-læring workshop digidaktik
Klik på billedet for at finde kurser
Se en kort introduktionsvideo om Diskussionsforum

Eksempler på anvendelse

Asynkron online diskussion hvor de studerende er tildelt forskellige roller.
LÆS MERE

Forberedelse hvor de studerende fortæller om noget der overrraskede dem i praktik/klinik.


Fordele 
Let teknisk at sætte op og genbruge.
På trods af navnet er det også et godt værktøj til at lave afleveringer alle skal kunne se og kommentere på.
Kan både bruges synkront og asynkront. 
Mange muligheder for stilladsering.
Ulemper 
Studerendes kommentarer kan køre af sporet eller gå i en forkert retning.
Studerende bidrager ikke eller venter til sidste øjeblik med indlæg​.
Studerende føler sig ikke forbundet med de andre og måske føler holdet sig ikke trygge ved hinanden​.

Didak-tips

Dine forventninger:
Hvad er dine forventninger til kvaliteten og kvantiteten af de studerendes deltagelse?​ Og hvad kan de studerende forvente af dig og din deltagelse i diskussionsforaet?

Hvordan skal de studerende besvare?:
Det virker måske indlysende hvordan de studerende skal besvare og oprette indlæg i diskussionsforummet. Det kan dog, afhængig af formål og omfang, give god mening at være meget eksplicit i din beskrivelse af hvad og hvordan du forventer de besvarer. Er det f.eks. en video de skal aflevere, og hvordan gør de så det? Skal de ind og besvare hinandens tråde, eller skal de slet ikke oprette tråde, men i stedet lavet indlæg under tråde du har oprettet på forhånd?
Se evt. dette eksempel hvor diskussionsforum anvendes som platform for aflevering af en video, og hvordan underviseren har beskrevet hvordan de studerende gør dette.

Tidsramme:
Sæt klare tidsrammer for aktiviteten (startdato, slutdato og tid til opgaveløsning). Skal de f.eks. både lave et indlæg, og kommentere på hindens inden en given dato, kan det være meningsfuldt at lave en del-deadline for hvornår deres første inalæg skal være afleveret.

En tråd til hver:
Diskussionsforum i Itslearning tillader, at du som underviser opretter tråde på forhånd som de studerende skal ind og kommentere på det. Det kan f.eks. være, at frem for at lave flere forskellige diskussionsfora, så opretter du ét forum, men én tråd til hver gruppe, teoretiske ståsted eller tema, hvorunder de studerende skal diskutere. Se evt. dette eksempel hvor underviseren har forberedt tråede på forhånd.

Eksempel:
I nogle tilfælde kan det give mening at du opretter en eksempel tråd, hvor du illustrerer hvordan det er du tænker de studerende skal lave indlæg i diskussionsforummet. Se evt. dette eksempel hvor underviseren har lavet et eksempel indlæg.

Start blidt ud:
Du kan have lavet den bedste opgave i verden, men hvis de studerende ikke føler sig forbundet med de andre, eller hvis hele holdet ikke føler sig trygge ved hinanden​​, kan det være svært at få de studerende til at deltage aktivt i kollaborative og diskuterende aktiviteter. Har de ikke arbejdet på denne måde før, kan det derfor være en god idé at lade de studerende starte ud med mere “ufarlige” opgaver, f.eks. deling af billeder eller erfaringsudveksling. Når de studerende er trygge ved formen og hinanden, kan du sætte dem i gang med de spændende og konstruerende opgaver.

Anonyme indlæg:
Det kan være en sårbar situation for en studerende at udlægge faglige synspunkter i et åbent forum. Det kan i nogle tilfælde derfor give mening at tillade anonyme indlæg for at få diskussionen igang. Du skal dog være lidt obs på hvorvidt de studerendes netikette opretholdes når deres navne ikke længere fremgår af deres indlæg.

Rollefordeling:
En predefineret rollefordeling i diskussionen, kan være med til at skabe et trygt og aktivitetsfyldt læringsrum, da de studerende ikke skal agere “sig selv”, men i stedet skal diskutere og argumentere ud fra en specifik tildelt rolle. Det gør øvelsen med at diskutere online mindre farlig, lidt som at spille et skuespil.
Bliv inspireret her, til en firdelt rollefordeling du kan arbejde med.

Gilly Salmons 5 stage model:
Læs mere om hvordan du skaber tryghed i online miljøer her.

Vejledninger:

Brug for mere hjælp eller sparring?: