Chatbots som din allierede til produktion af læremidler

Vidste du at systemer som ChatGPT og Bing Chat Enterprise giver et væld af nye muligheder for dig som underviser, når du skal producere materialer til din undervisning?


AI vil ændre måden vi bedriver uddannelse på. Men debatten om nye AI-værktøj som fx Micrsoft Copilot, ChatGPT, DALL-E m.fl handler i høj grad om, hvordan vi i uddannelsesverdenen skal forholde os til den udfordring med bl.a. opgavesnyd de nye værktøjer
afstedkommer. Den handler meget lidt om alle de fantastiske nye muligheder, vi som undervisere også har fået med værktøjet. Tryk på knappen og læs vores dybdegående guide:

Hvad er en chatbot egentlig for en størrelse?

Chatbots som ChatGPT og Bing Chat Enterprise er det man med en teknisk betegnelse kalder en sprogmodel. Kort fortalt er sprogmodeller en familie af computerprogrammer, der kan generere en menneskelignende tekst med afsæt i en brugers forespørgsel. En forespørgsel, også kaldet en prompt, er en bid tekst du som bruger skriver til sprogmodellen. Sprogmodellen reagerer så på den prompt ved selv at producere tekst, som den mener passer til prompten.

Eksempel på anvendelsen af ChatGPT til at genere en quiz ved hjælp af en promt. Der generes både spørgsmål, svarmuligheder og feedback.

Med den rette promt kan du få chatbots til at lave alt fra quizzer til cooperative øvelser, men du kan også hurtigt få lavet cases du kan bruge direkte i din undervisning. Selvfølgelig skal du ikke stole 100% på det der kommer ud, når du bruger sprogmodeller som ChatGPT. Sprogmodellerne kan hjælpe dig igang, men du er som underviser stadig fageksperten som kvalificerer materialerne og sikrer den faglige tyngde.


Vil du selv igang med at anvende chatbots til at producere læremidler?

For at hjælpe dig i gang har vi udviklet en række skabeloner til promts du kan bruge dirkete i b.l.a. ChatGPT og Bing Chat Enterprise. Kvaliteten og specifikationen af din promt er det der definere det output som du får. Jo bedre din promt er formuleret, jo bedre vil det output du får også blive.

I skabelonen til højre finder du 5 prompts: Quiz, Cooperative learning øvelse, Case, Differentieret spørgsmål ud fra Blooms og Arbejdsspørgsmål til fagligt felt ud fra SOLO-taksonomien.

Klik på billedet for at downloade promt-skabelonerne. I skabelonen får du en lille vejledning til hvordan du anvender dem.