Tydelig sekvensering til inddeling af læringsaktiviteter

Det kan være en fordel at opdele dine læringsaktiviteter i tydelige sekvenser, både i indhold og i tid.


Når vi arbejder med tydelig sekvensering af vores forløb og læringsaktiviteter, skaber vi en struktur for de studerende, så de ved hvornår de skal lave hvad, og hvor længe de skal bruge på det. Sekvensering kan bruges i måde synkrone og asynkrone læringsaktiviteter, samt i både det online og det fysiske rum.

Varieret studieaktivitet

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis et sammenhængende forløb rummer sekvenser med varieret former for studieaktivitet. Hensigten er, at de forskellige studieaktiviteter på hver deres måde bidrager til, at det samlede undervisningsforløb får kvalitet. Studieaktiviteterne kan f.eks. bestå af:

Foretage individuelt selvstændigt studie og refleksion

Indgå i faglig dialog i mindre grupper

Lytte til faglige oplæg i form af video fra underviser

Indgå med øvrige studerende og underviser i fælles og gruppeopdelte drøftelser


Eksempel på sekvenseret forløb med læringsaktiviteter

Nedenstående forløb består af 5 sekvenser med forskellige læringsaktiviteter. Det sekventierede forløb er en del af et online forløb, hvor de studerende asynkront skal arbejde individuelt og i grupper samt møde ind i et online synkront rum.