Thinglink


Hvad er Thinglink?

Thinglink er en tjeneste der giver mulighed for at formidle på interaktiv og engagerende måde ved at – ja, linke ting.

  • Baggrund: Alle thinglinks består af en baggrund. Det kan fx være en teoretisk model, et laboratorie, en undervisningsplan osv.
  • Interaktive elementer: På baggrunden kan du lægge forskellige interaktive elementer som kan engagere brugeren i materialet.
  • Scene: Baggrund og scene giver til sammen en scene som kan sendes til fx studerende eller kursister.
  • Scenarier: Forskellige scener kan samles til større scenarier, hvor brugeren møder forskellige scener.
se hvordan andre har brugt det lyserød

Hvorfor arbejde med interaktive produktioner i Thinglink?

  • Kan øge variationen samt engagementet hos de studerende.
  • Aktivering af ellers passivt materiale. Når de studerende ikke bare skal modtage, men selv kan gå på opdagelse øges aktiviten.
  • Visuel nedbrydning af mange informationer hvor den studerende selv kan vælge hvilke informationer de vil se hvornår.

Fordele 
Mulighed for høj inddragelse af multimodalitet
Egner sig både til større og mindre forløb og materialer
Kan både bruges synkront og asynkront. 
De studerende kan også producere indhold i Thinglink.
Det er nemt at lave VR-produktioner.
Ulemper 
Kan hurtigt opleves som en gimmick hvis ikke der er et fagligt formål med interaktiviteten.
Ny teknologi de studerende måske ikke har mødt før.
Kan være vanskelige at producere hvis man ikke har en passende idé og grafik at anvende.

Didak-tips

Vær skarp på hvad formålet med din Thinglink er inden du går igang med at producere den. Skal de studerende bruge den som opslagsværk? Er det et udforskningsværktøj? Et spil? Eller noget helt tredje? Godt Thinglinkg-design og god rammesætning har de bedste forudsætninger for at de studerende kan engagere sig,

De studerende har ikke nødvendigvis mødt Thinglink før, så det er vigtigt kort at kommunikere hvordan de studerende anvender de materialer du deler med dem.

Det er ikke kun dig som underviser, der kan anvende Thinglink. De studerende kan på samme vis oprette en bruger med en invitationskode til at skabe deres eget indhold. Lad de studerende anvende Thinglink til præsentationer (digital poster) eller fælles opsamlende materialer til eksamen (fx til anatomi eller udfordrende modeller).

Vejledninger:

Brug for mere hjælp eller sparring?:

 

  • Da KP ikke har licens, kan du ikke få hjælp til programmet hos basen. Vi henviser i stedet til learning-by-doing, eller til ovenstående vejledninger.
  • Brug for sparring til hvordan du rent didaktisk arbejder med Thinglink? Eller hvordan du stilladserer anvendelsen af det bedst muligt? Så kontakt Digitalt Kompetenceløft her, eller via basen.kp.dk