Et eksperiment om integreret AI-anvendelse i bachelorforløbet.
Herunder finder du to øvelser med hver sin speciallavede bot. De er lavet til bachelorforløbet på socialrådgiveruddannelsen, og har til formål at støtte den første fase med at få etableret en god problemformulering og et godt problemfelt. Øvelserne og botterne kan hjælpe dig godt igang, så du kan få mere ud af din underviser og vejleder efterfølgende.
Botøvelse 1: Udarbejd fem udkast til problemformuleringer
Brug nedenstående AI-assistent til at idégenerere og foreslå nogle forskellige problemformuleringer. Du kan både arbejde meget fokuseret hvis du har en god idé om hvad du vil arbejde med i din bachelor, men du kan også være mere åbent undersøgende.
Når du er færdig, skal du have fem udkast til problemformuleringer som alle sammen på en eller anden måde lyder interessant at arbejde videre med. Det er ok at kopiere bottens problemformuleringer, du må også gerne justere.
Vejledning: Tryk på knappen herunder, og gå i dialog med chatbotten der ligger bag linket.
Botøvelse 2: Fra udkast af problemformulering til kortlægning af problemfeltet
Når du har indskrænket dine fem udkast til problemformuleringer til et udkast, så har du et godt udgangspunkt for at finde ud af hvad dit problemfelt skal indeholde. Til dette formål kan du bruge nedenstående bot. Giv den dit udkast til problemformulering og gå i dialog med den om hvilket problemfelt der kan være rammesættende for din problemformulering, og som du derfor skal undersøge gennem litteratur og empiri.
Hvis du ikke synes at botten rammer rigtigt, så kan botten bare være dårlig, men det kan også være fordi at I skal justere jeres problemformulering. På den måde arbejder man lidt frem og tilbage indtil sammenhængen mellem problemformulering og problemfelt er nogenlunde.
Botten er baseret på “tragten”, så den forsøger at analysere problemformuleringen og identificere de dele som problemfeltet kan bygges op af. Tragten er:
- Emnefeltet – Din overordnede interesse
- Afgrænsning – Hvad skal med og ikke med i undersøgelsen. Sted, mennesker, organisationer, teori osv.
- Det sociale problem – Problemstillingen i det socialfaglige arbejde. Hvor er der en udfordring der ikke er belyst godt nok.
Vejledning: Tryk på billedet herunder for at komme til botten der kan hjælpe dig med at udforme dit problemfelt ud fra din problemformulering.
Researchfasen – når du skal videre
Når I har en nogenlunde sammenhængenede problemformulering og udkast til problemfeltet, så skal I igang med at finde ud af hvordan I researcher delene i problemfeltet.
- Hvad kender du fra uddannelsens litteratur?
- Er der rapporter der kan kvalificere problemfeltet?
- Hvad kan man finde på bibliotek.kp.dk?
- Har du oplevet noget relevant i praktikken? Eller kan du spørge nogen om problemfeltet?
- Står der noget på relevante organisationers hjemmeside?
- Hvad siger tal noget om?
- Hvad er borgerens perspektiv?
Oplagte ressourcer til researchfasen
- Biblioteksbot AI-assistent (biblotek.kp.dk –> AI-assistent)
- Spørg informationsspecialisterne der sidder på biblioteket.
- Sæg efter national og international forskning (bibliotek.kp.dk)
- Overvej om statistik kan kvalificere problemfeltet (Se fx Danmarks Statistik, dst.dk)
- Tjek VIVE, CEFU, EVA, CUBB m.fl.
- Ring til den lokale organisation, frem for at sende en mail
- Andre empiriske indledende undersøgelser
