Læringssti i Itslearning

Hvad kan Læringssti i Itslearning? 

Læringssti er et værktøj i Itslearning, du kan benytte til at samle flere indholdselementer i en bestemt rækkefølge, f.eks. test/quiz, sider og afleveringsopgaver. Når en studerende har ‘gennemført’ et element, gives der adgang til det næste element i læringsstien. Med læringsstien har du derfor mulighed for at lave en stramt stilladseret ”sti” gennem det materiale, du har gjort tilgængeligt. Afhængig af dit ambitionsniveau og den givne kontekst kan du
oprette hele forløb i læringsstier med løbende stop-tests i form af quizzer. Men du kan også anvende det til at stilladsere forberedelsen til en specifik undervisningsgang.

Hvorfor arbejde med stramt stilladserede forløb i Læringsstier? 

  • Anvendelse af læringssti giver mulighed for at øge den studerendes eget ansvar for at nå fra A-Z.
  • Den studerende kan, afhængig af hvordan du har sat det op, tage læringsstien i eget tempo.
  • Anvender du løbende stop-tests i din læringssti, kan du også skabe øget differentiering. De studerende der ikke kommer forbi stop-testen kan blive ledt tilbage og få yderligere materiale og input således, at de er i stand til at fuldføre stop-testen.
Klik på billedet for at finde kurser
Se en kort introduktionsvideo om Læringssti

Eksempler på anvendelse

Rene self-paced forløb (e-læring), om et givent emne.

Kortere forberedelsessekvenser med mikroinvolvering

Fordele 
De studerende er ikke tvivl om hvilken vej de skal igennem materialet.
Mange forskellige muligheder for stilladsering. 
Ét samlet miljø hvor de studeende ikke selv skal finde rundt i materialerne i ressourcer.
Let at kopiere, dele og genbruge.
Ulemper 
Fra Itslearningsside er værktøjet ikke beregnet til grupper, så det kræver lidt “cowboytricks” for at det kan lade sig gøre.
Ikke alle forløb egne sig til en stram stilladsering.

Didak-tips

Hvad er det de studerende møder?:
Måske har dine studerende ikke mødt en læringssti før, og ved derfor ikke hvordan de skal manøvrere i den, eller hvad de kan forvente. Brug derfor gerne første trin i stien til at fortælle hvad det er, og hvordan de gennemgår stien.
Hvis ikke du har set hvordan en læringssti ser ud for den studerende, kan du her se en video hvor en sti gennemgås fra en studerendes perspektiv (der er ingen lyd på videoen):

Længde på stien:
Læringsstier er designet på en sådan måde, at de studerende kan se hvor de har været, men ikke hvor de er på vej hen, eller hvor langt de har endnu. For at dine studerende ikke skal miste modet halvvejs, kan det derfor være en god idé at skrive hvor mange trin der er i stien, og evt. hvor længe de forventes at bruge på den.

Tidsramme:
Sæt klare tidsrammer for aktiviteten (startdato, slutdato og tid til opgaveløsning).

Storyboard:
Forbered delelementerne som din læringssti skal bestå af inden du år igang med at opbygge den i Itslearning. Til dette arbejde, kan det være givtigt at udarbejde et storyboard inden du går igang. Storyboardet behøver ikke være lavet på andet et stykke papir, i Word eller hvad du føler dig mest komfortabel med at anvende. Det vigtigste er, at du får skabt et overblik over hvilke delelementer du vil have i stien, hvad de skal indeholde og hvor de skal komme i stien. Se evt. dette eksempel på et storyboard til en læringssti.

“Tvungene” aktiviteter:
Når du bygger din læringssti, er der en række ressourcer du kan anvende til at “tvinge” de studerende til at deltage eller stoppe op.
Med en quiz/test kan du lave stoptests som de studerende skal have et vidst antal point i for at gå videre.
Med diskussionsforum skal de studerende have bidraget i forummet for at komme videre i stien.
Med arbejdsopgaver skal de studerende også have udført aktivitetn inden de kan gå videre.
Med afleveringsopgaver, skal de studerende også have bidraget. Her har du også mulighed for at at stoppe stien for alle, og først åbne den når alle har afleveret, og du har godkendt deres afleveringer.

Start blidt ud:
Har du aktiverende aktiviteter med online deltagelse, som f.eks. diskussionsfora eller padlets i din læringssti, er det relevant at vurdere, om de studerende er blevet trygge i den type af interaktion. Du kan have lavet den bedste opgave i verden, men hvis de studerende ikke føler sig forbundet med de andre, eller hvis hele holdet ikke føler sig trygge ved hinanden​​, kan det være svært at få de studerende til at deltage aktivt i kollaborative og diskuterende aktiviteter. Har de ikke arbejdet på denne måde før, kan det derfor være en god idé at lade de studerende starte ud med mere “ufarlige” opgaver, f.eks. deling af billeder eller erfaringsudveksling. Når de studerende er trygge ved formen og hinanden, kan du sætte dem i gang med de spændende og konstruerende opgaver.

Gilly Salmons 5 stage model:
Læs mere om hvordan du skaber tryghed i online miljøer her.

Vejledninger:

Brug for mere hjælp eller sparring?: