6 simple tricks til online undervisning

til at opbygge en god online kultur!


Uanset om man skal afholde undervisning for 14 eller 70 mennesker, er det en anden oplevelse end at sidde fysisk sammen. Det kan føles udfordrende for de studerende virker langt væk, og man mangler hurtigt “fornemmelsen af rummet” – men det kan lade sig gøre! Det kræver bare en række fælles retningslinjer og indarbejdning af gode vaner hos deltagerne.

Muteknappen er gud

Slupren, rømmen og gaben er ikke bare trælse lyde at få ind i hovedtelefonerne, det er også forstyrrende lyde, som tager fokus, selv om det ikke er højt. Lad de studerende vide at de skal have deres mikrofoner slået fra, når de ikke skal bidrage i samtalen.

Lad kameraet være tændt

Det kan være svært at holde koncentrationen når man bare skal lytte til en stemme, så selvom det kan være lidt skræmmende, giver det pote at have kameraet tændt. De studerende skal dog undgå at have kameraet tændt.

Tal ind i kameraet

Sørg for at tale ind i kameraet, og ikke skærmen. Det er specielt vigtigt, når du skal forventningsafklare med de studerende.

Undgå de lange sessioner

Det kan være svært at holde fokus i det fysiske rum i et par timer, i det online er det tæt på umuligt. Hold derfor den online synkrone undervisning til et minimum, og brug den i stedet til at understøtte den relation til de studerende, som ellers kan være en udfordring på distancen. Har du et oplæg, så lav det hellere til en video, og afhold efterfølgende en spørgetime.

Metakommuniker

Metakommuniker omkring formatet og pointér simple regler for de studerende. Det er nyt for alle, så kommunikationen til de studerende er essentiel. Overvej også at inkorporere uformel snak i undervisningen, det kan løsne stemningen og giver oplevelsen af nærvær.

Engager de studerende

Det er ikke kun dig der føler de studerende er langt væk, de føler også de er langt væk. Både fra dig som underviser og fra hinanden. Engager dem på forskellig vis, enten ved mikroinvolvering, gruppearbejde eller kollaborative opgaver.


4 konkrete forslag til at engagere dine studerende

Spørgsmål fra de studerende

Brug håndsoprækningsfunktionen i Zoom til at lade de studerende markere, når de har spørgsmål, eller tilskynd dem til at skrive dem i chatten. Du undgår dermed studerende, der afbryder utidigt.

Brug afstemningsværktøjer

I Zoom kan du oprette afstemninger direkte i systemet. Brug f.eks. disse til at afklare om de studerende har forstået stoffet. Shakespeak kan også anvendes hertil.

Sæt de studerende I grupper

Varier din undervisning og aktiver de studerende med gruppearbejde ved at sætte dem i virtuelle grupperum i Zoom.

Suppler med skriftlige opgaver i kollaborative dokumenter

Du har brug for pause, for at kunne holde engagementet. Ved at give de studerende opgaver undervejs, aktiveres de studerende og du har tid til at sunde dig og blive skarp igen.